Ja, her har jeg faktisk været et stykke tid, men jeg må indrømme, at jeg stadig føler mig som en hund i et spil kegler, som én, der trænger sig ind på en meget ungdommelig legeplads. Ja, nu lyder jeg lige så gammel, som jeg er - og det er nok også farvet af, at min datter virkelig synes, det er pinligt, at jeg ovenikøbet har lagt et billede på; og hun vil ihvertfald ikke være min ven lige der. Men jeg er nok også for genert til bare at opfordre alle mulige til at lege med mig, så jeg egner mig nok bare ikke.
Og så alligevel - nu har jeg efterfølgende fået både min søn og flere af mine unge - søde - kolleger som venner!!!
Og jeg synes faktisk det er sjovt - og nyttigt - legetøj, og en frygtelig tidsrøver ....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar